Håndværkertilbud

Nørrebrogade 235, 3. th., 2200 København N - Andelsbolig

Solgt af ejer på 6 dage

Håndværkertilbud

Lejligheden fremvises alene ved åbent hus arrangementer.

Området:
Pulserende kvarter mellem Nørrebro St. og Nørrebroparken/Superkilen.

Alle indkøbsmuligheder, supermarkeder såvel specialbutikker med åbent 24/7 findes i nærheden. Kort til offentlig transport (S-tog, busser og kommende METRO) og grønne områder.

Ejendommen:
Byfornyet ejendom (Facader, vinduer, tag, opgange, rør/faldstammer m.m. ca. 2006) der fremstår velholdt med hyggeligt lille gårdmiljø og super fællesarealer i kælderen med værksted, tv-stue, konferencerum, bordfodboldrum og planlagt fællesvaskeri.

Lejligheden:
Lejligheden trænger til gennemgribende istandsættelse herunder alle overflader, el-installationer, nyt køkken og etablering af badeværelse med tungt gulv. Lejligheden indeholder
- Entré med adgang til alle rum
- Køkken med udgang til bagtrappe
- Stue med 2 vinduespartier
- Værelse med vindue til gård
Lejligheden ligger lyst på 3. sal og har brugsret til loftsrum.

Foreningen:
Veldrevet andelsboligforening hvor den daglige drift varetages af professionel administrator og bestyrelse i samråd. Foreningen har 1 realkreditlån (2% med afdrag). Internet/tv leveres af Parknet. Bredbånd er incl. i boligafgiften.

I øvrigt:
Lejligheden sælges af andelsboligforeningen med et nedslag på ca. kr. 120.000 i forhold til maksimalprisen. Nedslaget skal anses som et tilskud til istandsættelsen. Andelsboligforeningen stiller krav om, at køber etablerer ”rigtigt” badeværelse samt fjerner den eksisterende brændeovn. Det vil ikke være muligt at få dispensation fra krav om badeværelse eller tilladelse til bibeholdelse af brændeovn.
Der vil i købsaftalen blive taget udtrykkeligt forbehold for lejlighedens stand, og køber må ikke forvente, at kunne gøre mangels indsigelser efterfølgende. Lejligheden sælges som beset.

Forældrekøb er ikke muligt.

Fremgangsmåde for køb af lejligheden:
Såfremt du er interesseret i lejligheden og ønsker at købe, bedes du – i en mail – meddele foreningen dette. Samtidig bedes du fremsendes relevante dokumenter til din bank (kan downloades fra denne annonce) og bede din bankrådgiver bekræfte – i en mail – at du er godkendt til købet. Foreningen vil udarbejde en købsaftale umiddelbart efter åbent hus. Det vil ikke være muligt at få indsat et forbehold for bank eller advokat. Hvis du ønsker at få gennemgået foreningens forhold af ejendomsmægler/advokat skal dette afklares inden underskrift af købsaftale. Køber har en lovpligtig 6-dages fortrydelsesret og efter udløb af denne udarbejder andelsboligforeningens administrator en overdragelsesaftale. På dette tidspunkt skal der enten stilles garanti for-/ eller ske deponering af købesummen.

Lejligheden sælges ikke ubeset, så mød op til åbent hus!

Lejligheden kan overtages pr. 1/3 2017.

Sælger (andelsboligforeningen) kan kontaktes på: norrebrogade235@gmail.com
Mails besvares 1 gang om dagen.


Se boligen på Boliga.dk

Sælger har ikke tilføjet nogen steder til boligens lokalområde endnu

Her kan sælger vise sin egen boligvideo direkte fra Vimeo eller YouTube. Vi viser dig lige vores egen video, mens vi venter. Så kan alle også se hvor flot det kan se ud.

Kort

Bolig#39440

Info

Andelsbolig
Boligafgift/md. 1.856,-
Anv. udgifter 660,-
Bolig (BBR) 48 m²
Værelser 2
Byggeår 1896
Etage 3.sal
Energimærke
» Økonomi
Faste udgifter
Boligafgift 1.856 kr./måned
Anvendelsesudgifter 660 kr./måned
I alt 2.516 kr./md.

Andre faciliteter

  • Cykelkælder
  • Loftrum
Boligen er vist 2.985 gange