Liebhavervilla med unik charme, søudsigt, solceller + Elbil

Søkildevej 38, 8740 Brædstrup - Villa

Se alle billeder på en side

Kontantpris
Kr. 3.195.000

Liebhavervilla med unik charme, søudsigt, solceller + Elbil

Unik rundtømmervilla på 216 m2 beboelse samt 82 m2 kælder. I alt ca. 300 m2 under tag.

Mangler I bil nr. 2, kan en Renault Zoe (elbil) følge med i handlen.

Huset er arkitekttegnet og opført i år 2006. Det ligger smukt og højt placeret i et villakvarter fra 2004, med marker og sø omkring sig. Ved søen er der badebro og lille børnevenlig badestrand.

En massiv fuldtømmertrappe fører op til husets hoveddør. Her er et vindfang/bryggers med hårde hvidevarer, skabsplads, og garderobe. Herfra træder man ind i en åben hall, hvor der er adgang til køkken-alrum, viktualierum, spisestue, pejsestue, badeværelse og to værelser. På 1. salen er der to værelser med balkon, badeværelse, stue med brændeovn og mindre bibliotek. Fra stuen er der adgang til stor vestvendt balkon, som giver fantastisk udsigt over marker og sø, og hvorfra aftensolen kan nydes.

Huset er helt igennem bygget af massivt fuldtømmer. Indvendigt er alle bjælker behandlet med hvidpigmenteret olie, så de lyse farver bevares. Udvendigt er alt træværk behandlet med transparent olie med teakfarve. Alle materialer er valgt med omhu, f.eks. er alle trægulvene i enten massiv douglas eller teak med skibsfuge. Klinkegulve er i marmor/travertin. Alle faste bordplader i køkken og bad er i marmor/travertin og/eller teak.

Hele vejen rundt om huset er en 150 m2 stor træterrasse. Den er overdækket på nord- og sydsiden og delvist overdækket på øst- og vestsiden. Den kan derfor benyttes i alt slags vejr. Vi nyder selv at grille året rundt.

Kælderen er pt. indrettet med to rum til liberalt erhverv foruden toilet, vinkælder og garage. Kælderen byder på mange muligheder og vil også kunne indrettes som ideel teenageafdeling, hjemmebiograf, galleri, klinik, kontor, værksted, hobbyrum, eller noget helt andet.

På huset er der installeret et solcelleanlæg, som er med til at opretholde lave energiudgifter.

Årlig udgift til varme kun ca. 12.000,-
Årlig udgift til el ca. 0,- (100% dækket af solcelleanlæg under "den gamle ordning")

Ud over økonomisk og miljøvenlig fordel, er husets bjælkekonstruktion, med til at skabe et perfekt indeklima.

Byen Brædstrup ligger mellem Silkeborg og Horsens kun 15 min. kørsel fra tilkørsel 52 på E45, hvorfra det tager 25 min. at køre til Aarhus, 15 min. til Vejle, og 50 min. til Odense.

I Brædstrup by er der ekstraordinært mange indkøbsmuligheder, hvilket blandt andet tæller SuperBrugsen, Rema1000, Netto, Fakta, ABC og flere kiosker og tankstationer. På hovedgaden i Brædstrup findes der ligeledes flere tøj- og skobutikker, smykkehandlere, frisører, sportsbutikker og lign. I centrum finder man ligeledes byens sport-og svømmehal og bibliotek.

Huset er sat til salg, da vi ønsker et mindre hus, nu da børnene er flyttet hjemmefra.

Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning, hvis I er mulige købere af dette unikke hus.


www.humlum.com






  • Supermarked
    under 1 km

    SuperBrugsen, Rema1000, Netto, Fakta, ABC

  • Skole
    under 1 km

    Brædstrup Skole

  • Pizzaria
    under 1 km

  • Restaurant
    under 1 km

    Pejsegården, Brædstrup Kro

  • Børnehave
    under 1 km

  • Dagpleje
    under 1 km

  • Park
    under 1 km

  • Legeplads
    under 500 m

  • Bank
    under 1 km

  • Busstoppested
    under 1 km

  • Læge
    under 1 km

  • Strand
    under 500 m

    Badebro og børnevenlig badestrand ved Ring Sø

Boligens tilbehør:
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • Gaskomfur
  • Emhætte
  • Opvaskemaskine
  • Ovn
  • Køle/fryseskab

Kort

Bolig#500

Info

Villa
Udbetaling 160.000,-
Ejerudgift/md. 1.554
Bolig (BBR) 216 m²
Værelser 6
Kælder 82 m²
Grund 886 m²
Byggeår 2006
Energimærke
» Økonomi
Faste udgifter
Grundskyld 4.474 kr./år
Ejendomsværdiskat 14.175 kr./år
Ejerudgifter i alt 1.554 kr./md.
Variable udgifter
Vand 300 kr./måned
Varme 1.000 kr./måned
El 10 kr./måned
» Download Salgsopstilling (PDF)
» Download Energimærke

Andre faciliteter

  • Internet
  • Kabel-tv
  • Kælderrum
  • Altan
  • Brændeovn
  • Høj kælder
  • Garage/Carport
  • Egen parkering
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • Flere plan
Boligen er vist 11.765 gange