Istandsat stråtækt idyl ved Vesterhavet. Tennis & pooladgang

Lynghøjsletten 27, 9690 Fjerritslev - Fritidshus

Kontantpris
Kr. 1.495.000

Istandsat stråtækt idyl ved Vesterhavet. Tennis & pooladgang

Et af områdets bedst vedligeholdte huse, og super beliggenhed. Huset er prissat lavere end tilsvarende huse, hvor de første ca. 100.000 kr., sparer du i ejendomsmægler salær, da det sælges direkte af ejer.

Tæt på Vesterhavet, og de skønne fredede klitter hvor bl.a. TV 2-serien Badehotellet blev optaget, samt nogle af Danmarks bedste MTB spor, finder du dette dejlige sommerhus. Det er opført i træ med nyt stråtag fra marts 2020, af et certificeret dansk firma i top kvalitet. En indretning, som gør at huset føles stort og rummelig – selv for den store familie med hele fire soveværelser og 8 sovepladser.

Om huset
Sommerhuset er indrettet med entre, hvorfra man træde ind i alrummet. Her er der god plads til spisebord med op til ti stole omkring. Alrummet fungerer godt som husets midtpunkt, og et af de få huse med udsigt ud over marken og sletterne og udgang til terrassen gennem glaspartiet hvor solen stråler dejligt ind det meste af dagen. I tilknytning til alrummet er der adgang til helt nyt køkken, med mange gode detaljer. Fra alrummet er der desuden adgang til badeværelset med sauna, samt stue. Fra fordelings gang ligger der 4 værelser, hvor alle har plads til 2 senge og skabe. Badeværelset er ligeledes holdt i hvide nuancer med linolium på væg og gulv i brusenichen. Fra badeværelset er der indgang til husets sauna.

Stuen er placeret i husets ene fløj nedsænket med et trin – og med indbygget pejseindsats. Sofaer og lænestol har hynder af lækkert tykt sort læder. Fra stuen er der udsigt til grantræer og sletten. I husets modsatte fløj ligger fire gode værelser på række - alle med 2 sovepladser samt tøjskabe.

Der er nye lyse Nordic Ask plankegulve i huset.

Der er indlagt fiber-internet i huset.

Om området
Sommerhuset er perfekt placeret i forhold til verdenshjørnerne, som gør at der er sol på terrassen lige fra morgen til aften, og et af de få huse med udsigt fra huset terrasse. Der hører et skur til huset, som bruges til opbevaring af de medfølgende havemøbler, grill og en sandkasse.

I området ligger i alt 52 huse af samme slags, der er fordelt ud over sletten, således at de hver især ligger optimalt i forhold til udsigt mv. Alle huse har adgang til fællesområdet, der byder på en stor legeplads, 2 tennisbaner, petanque bane, fodboldbane samt både indendørs og udendørs svømmepøl, med tilhørende omklædningsrum. Sommerhusområdet er beskyttet mod uvedkommende gæster i form af en bom ved vejen ind til området. Bommen låses op med nøglen til huset og lukker automatisk.

Fra området går der stier ned igennem lyngsletterne og klitterne til havet. Her kan man være heldig at finde sortebær, brombær og kantareller, når der er sæson for det. Området er fredet og byder derfor kort sagt på fred og ro en fantastisk natur. Der er 5 km til nærmeste by, Fjerritslev, hvor man finder en række supermarkeder, apotek, tøjforretninger, bowlinghal, diskotek mv. På vejen ind til Fjerritslev passerer man en gårdbutik, som byder på et lækkert udvalg af kødspecialiteter og pålæg. Ved Thorup Strand kan man købe frisk fisk direkte ved fiskekutterne, når de kommer ind.

Andet
Huset har været delvist brugt til udlejning, og indtjener 60-80.000 kr. per år, med +10.000 kr. per uge i højsæsonen.

Alt inventar medfølger ved køb af huset.


http://www.visitjammerbugten.dk/jammerbugten/ferie-i-jammerbugten

Sælger har ikke tilføjet nogen steder til boligens lokalområde endnu

Her kan sælger vise sin egen boligvideo direkte fra Vimeo eller YouTube. Vi viser dig lige vores egen video, mens vi venter. Så kan alle også se hvor flot det kan se ud.

Boligens tilbehør:
  • Vaskemaskine
  • Elkomfur
  • Emhætte
  • Faste gulvtæpper
  • Opvaskemaskine
  • Mikroovn
  • Ovn
  • Køle/fryseskab
  • Sauna
Beregn boliglån

*Ved at klikke her, accepterer jeg at blive sendt videre til Nordeas hjemmeside

Info

Fritidshus
Udbetaling 75.000,-
Ejerudgift/md. 1.979
Bolig (BBR) 97 m²
Værelser 5
Grund 1.105 m²
Byggeår 1988
» Økonomi
Faste udgifter
Fællesudgifter 12.000 kr./år
Grundskyld 4.350 kr./år
Husforsikring 5.700 kr./år
Renovation 1.700 kr./år
Ejerudgifter i alt 1.979 kr./md.
Variable udgifter
Vand 100 kr./måned
El 200 kr./måned
» Download Salgsopstilling (PDF)
» Download Tilstandsrapport » Download El-rapport

Andre faciliteter

  • Kabel-tv
  • Pool
  • Brændeovn
  • Møbleret
  • Vaskemaskine
Boligen er vist 3.960 gange