Hus til salg i bofællesskabet Frikøbing ved Hvalsø

Frikøbing 4, 4330 Hvalsø - Villa

Se alle billeder på en side

Kontantpris
Kr. 2.900.000

Hus til salg i bofællesskabet Frikøbing ved Hvalsø

Vi sælger vores fantastiske hus i bofællesskabet Frikøbing. Huset er bygget i 2016/17 og er tegnet af den danske arkitekt Sigurd Larsen. Han har taget højde for optimalt udnyttede kvadratmeter, lys og leverum. Huset er 92 m2 med højt til loftet og direkte udgang til en 32 m2 stor vinterhave, i alt 124 m2.

Boligen
Huset består af en entre, et badeværelse med stor bruseniche, stort stue/køkkenalrum og to soveværelser, hvoraf det ene nemt kan deles op så man har 3 separate værelser. Fra det ene soveværelse giver det aflange vindue dig en fornemmelse af at din seng går i et med naturen ude foran. Hemsen i stuen kan f.eks bruges til kontor, hyggekrog og overnattende gæster. På hemsen mangler der at blive lavet noget afskærmning. Vinduerne er placeret for at kombinere optimalt lys, privatliv og udsyn. Når du sidder i midten af huset (spisebordet), kan du se ud i alle retninger, du kan også spotte månen i det høje vindue mod øst, eller nyde lyset i sofaen ved det over 5m2 store vindue.
Fra stuen kan du gå direkte ud i vinterhaven der kan bruges til dyrkning og opholdsrum hele året rundt, da den vender mod syd. Du kan f.eks. nyde frokosten i t-shirt på en solrig frossen vinterdag, spise morgenmad en kølig forårsmorgen eller drikke kaffe på en regnfuld sommerdag. Du er i ly for regn og vind men samtidig ‘udenfor’. Indvendigt er huset beklædt med birkefiner og udvendigt høvlet lærketræ. Det flotte rå betongulv går igen i alle rum, undtagen badeværelset, og giver en glidende overgang og sammenhæng, også ud i vinterhaven.

Huset har et lavt varmeforbrug og bliver opvarmet af en luft til vand varmepumpe. Varmepumpen opvarmer både brugsvand og gulvet i huset mens den trækker den friske luft ind igennem ventilationsvinduer (Moderne forsatsvinduer) og giver et dejligt indeklima. De årlige udgifter er på ca. 12.000 kr til el, som både dækker varme, alm. el forbrug og varmt vand.

Se billeder på arkitektens hjemmeside her:
http://sigurdlarsen.com/project/the-green-house/

Udenfor er haven anrettet med en stenbelagt terrasse hvorfra du kan nyde udsigten og horisonten mod vest. Der er både køkkenhave, stauder og bærbuske. Så på trods af havens unge alder, fremstår den allerede hyggelig.

Frikøbing
Frikøbing er et relativt nyt bofællesskab, bestående af 20 grunde, som er etableret på en tidligere mark i udkanten af Hvalsø. Det ligger ca. 1,5 km fra Hvalsø centrum, hvor der er skole, togstation (direkte tog til København 35-45 min.), indkøb, daginstitutioner mm. Hvalsø har et meget aktivt lokalmiljø og foreningsliv.

I Frikøbing lærer du hurtigt dine naboer at kende, både gennem fælles arbejdsdage, sociale events, hyggesnak på ‘gå-gaden’ og fællesspisning i det kommende fælleshus. Alderen spænder fra 0 år til 60+ år. Børnene render trygt rundt mellem husene på det snegleformede stisystem, mens de voksne udveksler tips (sludrer), deler haveredskaber eller hjælper til på kryds og tværs.

Hele Frikøbing fylder ca. 45.000 m2, hvorfra de 20.000 m2 går til grunde, stier og parkering. De resterende 25.000 m2 ligger som grønt fællesareal, hvor du også finder det fælles pilerensningsanlæg. Der er anlagt både frugtlund, bier og legeplads, og området vil blive udviklet over årene i fællesskab.

Der er etableret pilerensningsanlæg, som renser spildevandet. For at gøre dette meget praktisk er der oprettet et ApS selskab, som står for driften af pilerensningsanlægget. Køber vil overtage vores andel af denne virksomhed.

Fælleshus
Det er planen at fælleshuset bliver bygget i løbet af 2019. Hvor beboerne vil samles til fællesspisning, aktiviteter, fester mm.

Læs mere om Frikøbing her: http://frikoebing.dk/

Pris
Prisen er 2.900.000 for grunden, huset og andel i fællesskabet.
Herudover kommer der en udgift til fælleshus (125.000-150.000 kr. Det vil blive muligt at optage lån i fælleshuset) *Eventuelle fremtidige vedtagne prisstigninger samt udarbejdelse- og tinglysning af skøde og refusionsopgørelse er ikke inkluderet i prisen

Fremvisning efter aftale


http://frikoebing.dk/

Sælger har ikke tilføjet nogen steder til boligens lokalområde endnu

Her kan sælger vise sin egen boligvideo direkte fra Vimeo eller YouTube. Vi viser dig lige vores egen video, mens vi venter. Så kan alle også se hvor flot det kan se ud.

Boligens tilbehør:
  • Vaskemaskine
  • Køleskab
  • Emhætte
  • Opvaskemaskine
  • Ovn
  • Køle/fryseskab
  • Kogeplader

Kort

Bolig#49666

Info

Villa
Udbetaling 145.000,-
Ejerudgift/md. 2.103
Bolig (BBR) 92 m²
Værelser 4
Kælder 0 m²
Grund 392 m²
Byggeår 2017
Energimærke
» Økonomi
Faste udgifter
Fællesudgifter 6.000 kr./år
Grundskyld 10.095 kr./år
Husforsikring 2.539 kr./år
Andre udgifter 6.600 kr./år
Ejerudgifter i alt 2.103 kr./md.
Variable udgifter
Vand 195 kr./måned
Varme 500 kr./måned
El 500 kr./måned
» Download Salgsopstilling (PDF)
» Download El-rapport » Download Tilstandsrapport » Download Energimærke

Andre faciliteter

  • Kommende fælleshus
  • Vinterhave
Boligen er vist 6.276 gange