Arkitekttegnet liebhavervilla i første række ned til vandet

Hiort Lorenzens Vej 7, 6400 Sønderborg - Villa

Kontantpris
Kr. 5.750.000

Arkitekttegnet liebhavervilla i første række ned til vandet

Beliggende på Sønderborgs guldkyst og i første række ned til vandet finder man denne imponerende flotte villa med uspoleret udsigt over havet. John Høgsted Andersen tegnede villaen, som blev opført i 1962, og siden er den gennemgribende renoveret uden det er gået ud over den oprindelige arkitektoniske stil. Også haven er arkitekttegnet og byder på flere skønne terrassemiljøer og ypperlige materialevalg som det sorte, kinesiske skifer og træbeklædninger i Ivarplank.
Villaen fremstår både harmonisk og indbydende med en smuk, grøn forhave med overdækket terrasse og en bred, flisebelagt indkørsel, der viser vej til det 62 kvadratmeter store garageanlæg. Garagen er isoleret og er udstyret med både indbyggede skabe og to elporte, så den kan anvendes til både opbevaring og gildestue.
Når bilen er parkeret, træder man tørskoet indenfor i en nydelig garderobe, der er placeret i åben forbindelse med et praktisk bryggers med lyse klinker på gulvet og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Gæsterne vil i stedet træde ind gennem hoveddøren, der giver adgang til en lys og indbydende entré, der ligeledes er indrettet med lyst klinkegulv og gode garderobefaciliteter.
Fra entréen er der adgang til et skønt køkkenalrum bestående af et flot Kvik Køkken i hvid højglans og et lyst og rummeligt alrum med store, sydvestvendte vinduespartier, udsigt til vandet og udgang til den dejligste, overdækkede terrasse. Villaen byder desuden på en stor, flot opholdsstue med gulve i egeparket, udsigt over vandet og en indbygget pejs, der bidrager med både varme og stemning i de kolde måneder.
Soveværelset har indbyggede skabe og er placeret lige overfor et af husets to stilfulde badeværelser, der begge er indrettet med bruseniche. Endelig er der to gode værelser, der er oplagte som kontor, børneværelse, gæsteværelse eller andet.
For jer, der drømmer om en indflytningsklar villa med et væld af smukke, arkitektoniske detaljer og en ganske unik beliggenhed på en af Sønderborgs mest attraktive adresser, så er Hiort Lorenzens Vej 7 lige det, I søger. Her bor I med en skøn badestrand lige på den anden side af vejen, i gåafstand fra lysbådehavnen, Gendamstien samt Sønderskoven og omgivet af den mest charmerende og smukt anlagte gårdhave. Ring allerede i dag, hvis I vil have mulighed for at opleve denne unikke ejendom, som den præsenterer sig i virkeligheden.


Se boligen på Boliga.dk

Sælger har ikke tilføjet nogen steder til boligens lokalområde endnu

Her kan sælger vise sin egen boligvideo direkte fra Vimeo eller YouTube. Vi viser dig lige vores egen video, mens vi venter. Så kan alle også se hvor flot det kan se ud.

Boligens tilbehør:
  • Vaskemaskine
  • Keramisk komfur
  • Elkomfur
  • Køleskab
  • Emhætte
  • Opvaskemaskine
  • Mikroovn
  • Ovn
  • Køle/fryseskab
  • Kogeplader
Beregn boliglån

*Ved at klikke her, accepterer jeg at blive sendt videre til Nordeas hjemmeside

Info

Villa
Udbetaling 290.000,-
Ejerudgift/md. 4.873
Bolig (BBR) 175 m²
Værelser 4
Grund 1.070 m²
Byggeår 1962
Energimærke
» Økonomi
Faste udgifter
Grundskyld 35.769 kr./år
Ejendomsværdiskat 16.800 kr./år
Husforsikring 3.365 kr./år
Renovation 2.309 kr./år
Skadedyrsbekæmpelse 228 kr./år
Ejerudgifter i alt 4.873 kr./md.
Variable udgifter
Varme 12.454 kr./måned
El 400 kr./måned
» Download Salgsopstilling (PDF)
» Download Tilstandsrapport » Download El-rapport » Download El-rapport

Andre faciliteter

  • Internet
  • Brændeovn
  • Eget værksted
  • Garage/Carport
  • Vaskemaskine
Boligen er vist 1.308 gange