Uhørt billigt, velbeliggende hus med charme

Ollundsbjerg 27, Tandslet, 6470 Sydals - Villa

Kontantpris
Kr. 395.000

Uhørt billigt, velbeliggende hus med charme

Man kan fint bo i huset, som det er. Noget maling vil dog gøre underværker. En kærlig hånd, vil gøre det enestående. Og med den billige pris, vil det være muligt.

Boligen er velegnet til en enlig, par eller en sammenbragt familie, da der er muligt udover soveværelse og 2 værelser, at indrette et værelse mere ifm stuen.

Huset haft en ejer, det ligger på en blind vej i et roligt kvarter, med naboer i alle aldre. Der er marker og skøn tilgængelig skov, lige rundt om hjørnet.
Indgangspartiet, med bryggers- og hoveddør, er overdækket. Et charmerende sted at sidde med sin kaffe/te. Især når det regner.
Huset indeholder stort soveværelse, 2 værelser med indbyggede skabe, badeværelset er renoveret med brus og gulvvarme, køkken med spiseplads, bryggers med indgang, entre med adgang til alle centrale rum og vinkelstue med syd- og vestvendte vinduer.
Huset har altid været røgfrit.
Der er krybekælder under hele huset.
Gulvbelægning i hele huset er parketgulv, dog beton i bryggers og gulvvarme i bad/toilet.
Opvarmning er el-varme og varmepumpe.
Der er nyere varmtvandsbeholder, opvaskemaskine, køleskab og vaskemaskine.
Der er en muret garage, som er inddraget til værksted/hobbyrum. Der er overdækket parkeringsareal til én bil. Der vil kunne holde 2 biler i forlængelse af hinanden.
Boligen ligger højt, så ingen søvnløse nætter pga tanken om oversvømmelse/vandstandstigning i verdenshavene.
Flot indkørsel og sti til hovedindgang med Ølandssten.
Udsigt fra køkken til grønt fællesområde med petanque bane.
Haven er ugenert, charmerende og skovbrynsagtig, med bede der er kantede med natursten. Køkkenhaven er adskilt fra haven med æbletræs espalier. Æbler er af forskellige sorter.

Der er indlagt fiberbredbånd.

Hvis man ikke har bil, er der 3 min gang til bussen. Ellers er der god forbindelse med flextrafik, og Sønderborg og motorvejen nåes på ingen tid.

Det er nemt og hurtigt at cykle i skole uden den store trafik.
De øvrige aktiviteter er indenfor gå/cykelafstand, med god oplyst cykelsti til hallen.

Området omkring Tandslet er fantastisk til gå- og cykelture. Der er et stort netværk af veje, stier, smutveje osv. Så der er altid noget nyt, at opleve.

Tandslet er et attraktivt sted at bo, da der er et aldeles aktivt lokalsamfund med egen friskole, en velrenommeret skovbørnehave, idrætshal med stort udbud af aktiviteter. Der er et rigt foreningsliv, der tilgodeser alle aldre. Der arrangeres desuden koncerter og foredrag. Der er gang i den i Tandslet, hvis man er til det. Hvis man er til ro og natur, er stedet også perfekt.

Tandslet har eget lægehus.

Tandslet har også egen købmand, som indbyggerne selv har været med til at finansiere. Det siger noget om sammenholdet, og det sociale miljø i byen.

I det nærliggende Mommark er der den skønneste sandstrand og vand med sandbund. Også her er der i løbet af sommeren underholdende events, hvis behovet er for det. Der er ishus og en restaurant, der er et besøg, eller flere, værd

I uge 28 bliver der udfærdiget tilstandsrapport, energimærke og el-installations tjek.


Se boligen på Boliga.dk

Sælger har ikke tilføjet nogen steder til boligens lokalområde endnu

Her kan sælger vise sin egen boligvideo direkte fra Vimeo eller YouTube. Vi viser dig lige vores egen video, mens vi venter. Så kan alle også se hvor flot det kan se ud.

Boligens tilbehør:
  • Vaskemaskine
  • Keramisk komfur
  • Elkomfur
  • Kummefryser
  • Opvaskemaskine
  • Mikroovn
  • Ovn
  • Køle/fryseskab
Beregn boliglån

*Ved at klikke her, accepterer jeg at blive sendt videre til Nordeas hjemmeside

Info

Villa
Udbetaling 25.000,-
Ejerudgift/md. 792
Bolig (BBR) 110 m²
Værelser 4
Grund 864 m²
Byggeår 1965
» Økonomi
Faste udgifter
Grundskyld 5.005 kr./år
Ejendomsværdiskat 4.500 kr./år
Ejerudgifter i alt 792 kr./md.
» Download Salgsopstilling (PDF)

Andre faciliteter

  • Eget værksted
  • Garage/Carport
  • Egen parkering
Boligen er vist 1.900 gange