8TALLET! 3V + 12 m2 hems, egen forhave og 8 m lang altan

Richard Mortensens Vej 81, st. t4., 2300 København S - Ejerlejlighed

Se alle billeder på en side

Kontantpris
Kr. 3.595.000

8TALLET! 3V + 12 m2 hems, egen forhave og 8 m lang altan

Skriv til mig på tale0107@gmail.com, så kan du få en fremvisning med rimeligt kort varsel :-)

Om boligen:
Lejligheden virker en del større end de 79 BBR m2 med både forhave og stor altan ud til den smukke gård og en hems, som gør det ene værelse dobbelt så stort.
I din egen forhave har du plads til cykel, bord og stole. Du kan dyrke dine egne blomster og krydderurter i beddet.
Indgangen fører direkte ind i stort køkken-alrum, som er indrettet med ekstra køkken-ø, skuffekøkken, elegant Silverline emhætte, metro-fliser, ekstra stort køleskab og opvaskemaskine.
De brede plankegulve har valnødfarve, som giver lejligheden et varmt skær.
I det store badeværelse er der separat bruseniche, væghængt toilet, KUMA bordplade og vask med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Den brede gang fører ned til to værelser/stuer, som begge har egen udgang til den otte meter lange altan. På altanen kan du nyde udsigten til den store gård og det flotte byggeri i fuldstændig læ fra regn og slud.
Det ene værelse/stue har desuden en hems på 12 m2 med en højde på 2 meter, så man kan stå oprejst deroppe. Værelset har indtil for nylig fungeret som perfekt teenagehybel på i alt 24 m2 i to etager.
Der hører kælderrum til opbevaring til lejligheden.

Om bygningen:
Det arkitekturprisbelønnede 8TALLET er Danmarks største ejerboligforening med knap 500 boliger.
Ejerforeningen har to store fælleslokaler, som kan lejes til private arrangementer, eller hvor man kan deltage i fællesarrangementer: Der er ofte blevet afholdt filmvisninger, foredrag, kulturaftener, fællesspisning, brunch, EM fodbold på storskærm og meget mere.
Der er også to store fælles tagterrasser med smuk udsigt over Kalvebod Fælled.
I kælderen er der cykelværksted, træværksted og almindeligt værksted.
I kælderen er der også en Genbrugs, hvor beboerne kan stille ting ned, som er for gode til at smide ud, men som man ikke selv kan bruge. Der er god affaldssortering i huset, så hvis bæredygtighed er en del af din præference, så er du landet rette sted.
Du kan kommunikere med dine naboer via vores eget intranet 8book, hvor du kan låne ting, bede om hjælp eller sælge dine ting. Det giver et rigtigt godt naboskab og sammenhold i bygningen.

Om området:
500 meter til Vestamager metrostation og knap 1,2 km til Ørestad Station, hvor du kan fange regionaltoget til lufthavnen, København H og videre op langs Kysten til Helsingør.
Ørestad Syd er i vækst med nye cafeer og butikker. I ejendommen ligger café 8TALLET kun 20 meter fra din hoveddør med en anbefalelsesværdig brunch.
Lige nedenfor lejligheden ligger et udendørs træningsområde og adgang til naturpark Amager, som lægger jord til løbe- eller gåturen.

Hvis du ønsker at bo i en moderne og prisbelønnet bygning, tæt på byen, midt i naturen, så er 8TALLET det sted, hvor du skal bo!

* OBS jeg modtager kun bud fra købere med bankgaranti *

Se diverse dokumenter vedrørende lejlighed og ejendom her


https://www.8tallet.dk/living

  • Bedste café
    under 25 m

    cafe 8TALLET

  • Bedste café
    under 300 m

    Cafe COBRA

  • Bedste pizzeria
    under 100 m

    ROMAN

  • Bedste værtshus
    under 300 m

    vinbar THORSTEINSSONS

  • Busstoppested
    under 500 m

    BUS 33

  • Grønthandler
    under 100 m

    Ørestad Minimarked

  • Metrostation
    under 500 m

    Vestamager

  • Motorvej
    under 1 km

    Amagermotorvejen

  • Togstation
    under 1 km

    Ørestad

Her kan sælger vise sin egen boligvideo direkte fra Vimeo eller YouTube. Vi viser dig lige vores egen video, mens vi venter. Så kan alle også se hvor flot det kan se ud.

Boligens tilbehør:
  • Keramisk komfur
  • Køleskab
  • Emhætte
  • Kummefryser
  • Opvaskemaskine
  • Ovn
Beregn boliglån

*Ved at klikke her, accepterer jeg at blive sendt videre til Nordeas hjemmeside

Info

Ejerlejlighed
Udbetaling 180.000,-
Ejerudgift/md. 3.111
Bolig (BBR) 79 m²
Værelser 3
Byggeår 2010
Etage stuen
Energimærke
» Økonomi
Faste udgifter
Fællesudgifter 15.300 kr./år
Grundskyld 9.772 kr./år
Ejendomsværdiskat 10.395 kr./år
Andre udgifter 1.860 kr./år
Ejerudgifter i alt 3.111 kr./md.
Variable udgifter
Vand 300 kr./måned
Varme 900 kr./måned
» Download Salgsopstilling (PDF)
» Download Egen boligbeskrivelse

Andre faciliteter

  • Internet
  • Kabel-tv
  • Cykelkælder
  • Kælderrum
  • Altan
  • Tagterrasse
  • Atriumgård
  • Husdyr tilladt
  • Flere plan
  • Dørtelefon
  • Hund tilladt
  • Kat tilladt
Boligen er vist 2.894 gange