Flot andelsbolig med lækker central beliggenhed og sydvendt altan
Rødegårdsvej 108, 1. tv.., 5000 Odense C - Andelsbolig
Kr. 689.826
Flot andelsbolig med lækker central beliggenhed og sydvendt altan
Pæn og velholdt 2-værelses andelslejlighed på 1. sal i Odense C, beliggende på Rødegårdsvej midt mellem gågaden og Syddansk Universitet. Der er gode parkeringsforhold samt indkøbsmuligheder lige rundt om hjørnet. Ligeledes busstop lige udenfor døren og kort afstand til den nye letbane, som bl.a. kører til banegården, Rosengårdscentret og Syddansk Universitet.
Den lyse og rummelige lejlighed på 61 m2 er fordelt på en lille entré/fordelergang, køkken, bad, soveværelse samt stue med udgang til sydvendt altan. Tilhørende lejligheden er også et lille kælderrum samt et større loftsrum. Der er fælles vaskeri i kælderen og ligeledes en fælles baggård/have samt cykelkælder. Alle vægge er hvidmalede hvorfor man nemt kan sætte præg på lejligheden med malerier, møbler m.m. Soveværelset og stuen har et lækkert og lyst trægulv, der giver charme til boligen. Altanen vender ud mod vejen med parkeringsplads på modsat side og således ingen generende naboer der kan kigge over på en når man nyder solen. Soveværelset vender ud mod baggården og dermed væk fra evt. trafikstøj.
Ejendommen består i alt af 17 lejligheder fordelt på tre opgange. Den flotte murstensbygning er opført i 1937 og har været igennem større renovering i 2004/2005 samt 2008 med bl.a. udskiftning af vinduer. Der er for nylig også udskiftet hoveddøre. I selve lejligheden er køkken og badeværelse renoveret i 2006, i tillæg er der i badeværelset lagt fliser og installeret varmegulv i 2010.
Boligforeningen har en sund økonomi og værdsætter vedligehold af ejendommen, som der løbende udarbejdes vedligeholdelsesplaner for. Som andelshaver hæfter man ikke for mere end ens eget indskud, dvs. at man ikke hæfter for kassekreditten i banken eller gælden i kreditforeningen (se nøgletalsskema og årsrapport for yderligere oplysninger vedr. økonomi).
Sælger har ikke uploadet en plantegning af boligen endnu
Sælger har ikke tilføjet nogen steder til boligens lokalområde endnu
Her kan sælger vise sin egen boligvideo direkte fra Vimeo eller YouTube. Vi viser dig lige vores egen video, mens vi venter. Så kan alle også se hvor flot det kan se ud.
- Keramisk komfur
- Emhætte
- Køle/fryseskab
- Varmegulv
- Trægulv


Info
Boligafgift/md. | 3.747,- |
---|---|
Anv. udgifter | 65,- |
Bolig (BBR) | 61 m² |
Værelser | 2 |
Kælder | 340 m² |
Grund | 635 m² |
Byggeår | 1937 |
Etage | 1.sal |
Energimærke |
Faste udgifter
Boligafgift | 3.747 kr./måned |
---|---|
Anvendelsesudgifter | 65 kr./måned |
I alt | 3.812 kr./md. |
Andre faciliteter
- Cykelkælder
- Loftrum
- Kælderrum
- Altan
- Husdyr tilladt
- Vaskekælder/vaskeri
- Dørtelefon