Skøn moderne 6-værelses bolig - i bofællesskab tæt ved København

Lange Eng 40, 2620 Albertslund - Rækkehus

Se alle billeder på en side

Kontantpris
Kr. 4.695.000

Skøn moderne 6-værelses bolig - i bofællesskab tæt ved København

Kontakt mig på: 60588994 for en fremvisning.

Drømmer I om fællesskab med nabohygge, masser af hjælpsomhed og en rummelig og lys bolig, tæt på skovbørnehave, institutioner, skoler, indkøbsmuligheder og skov? - Så er Lange Eng måske et sted for jer?

Lange Eng er et velfungerende bofællesskab bygget i 2008 og tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter. Lange Eng består af 54 ejerboliger, en skøn børnevenlig grøn gårdhave samt et stort fælleshus.

Boligen er beliggende midt i fællesskabet med store vestvendte vinduer ud mod gården. Ved indgangen på den østvendte side er der små hyggelige forhaver, og et tæt bevokset grønt område med plads til afslapning.

I stuen er der et rummeligt og lyst køkkenalrum med et stort køkken med masser af opbevaring, og 6 meter høje vinduer, som lader masser af lys komme ind. Der er også en hyggelig stue med en lavere loftshøjde. Herfra er der udgang til den skønne grønne gårdhave, hvor solen kan nydes på terrassen. I stuen er der også et badeværelse med vaskesøjle samt to værelser, det ene med skabsvæg.

Husets øverste etage byder på et pænt badeværelse med bruser, tre soveværelser samt en repos. Der hører et ekstra depotrum med til boligen. I prisen indgår også en andel på 12kvm af fælleshuset.

Bofællesskabets beliggenhed
Inden for 5. minutters gang fra Lange Eng ligger en skovbørnehave, dagtilbud, skole, idrætsfaciliteter, flere forskellige indkøbsmuligheder samt S-togs station.

Albertslund er en grøn og børnevenlig kommune, og rummer bl.a. Vestskoven, Badesøen, flere svømmehaller, en rigtig god musikskole og idrætsfaciliteter.

Albertslund ligger meget centralt placeret vest for København og tæt ved Roskilde. Det tager 20 minutter med tog til hovedbanegården med afgang hver 10. minut. Og det tager ca. 20 min. i bil til Roskilde.

Fællesarealer
Det 650 m2 store fælleshus er fordelt på to etager i sydvest-enden af byggeriet. I stueetagen: Køkken, spisesal med plads til 100+ opdækninger, sofa- og legehjørne. På 1. sal: 20-sæders biograf, multisal med ribber, tumleredskaber, minifodboldmål og musikanlæg, træningsrum, café med bar, legehjørne, klaver, sofahjørne, m.m. Fælleshuset kan bookes til private arrangementer, og det er her fællesskabet leves i de våde og kolde vintermåneder.

Lange Engs hjørnerum er udnyttet til fælles cykel- og barnevognsparkering, et veludstyret grovværksted med mulighed for at snedkerere med store maskiner; ”Have-rum” med haveredskaber og maskiner til fælles og individuel brug; Byttecentral hvor du bl.a. kan finde tøj til alle aldre, legetøj og bøger.
Haven indeholder blandt andet masser af bord-bænkesæt, legeplads, bålplads og små intime fristeder.

Desuden ejer bofællesskabet en sauna, en trampolin og der er adgang til delebilsordning (Albertslund Delebil) samt mulighed for opladning af elbil.

Livet i Lange Eng
Lange Eng byder på mulighed for fællesspisning eller take-away 6 dage om ugen (søndag til fredag), mulighed for at tage del i et hjælpsomt og varmt nabofællesskab; børne- og voksenfester, hygge om Sankt Hans-bålet i gården og meget andet både impulsivt og planlagt. Fællesspisningen og fællesaktiviteterne kan man vælge til eller fra.

Boligerne er private og indrettet som ’almindelige’ boliger, så man både kan nyde privatlivet og deltage i fællesskabet, som man ønsker. Fællesspisningen kan enten nydes i fælleshuset eller tages med hjem. Ud over fællesspisning og de fysiske faciliteter bofællesskabet tilbyder, deltager man som voksen eller teenager aktivt i madlavning og driftsgrupperne.

Kontaktoplysninger
Hvis I er interesserede i at se denne spændende bolig, så kontakt mig Pernille på 60588994 eller mail: pernilleagerbaek@hotmail.com

For mere information om livet i Lange Eng, læs videre på www.langeeng.dk/ eller https://www.facebook.com/langeeng/


https://www.langeeng.dk/

  • Supermarked
    under 600 m

    Netto

  • Togstation
    under 1 km

    Albertslund Station

  • Skole
    under 500 m

    Herstedvester Skole

Her kan sælger vise sin egen boligvideo direkte fra Vimeo eller YouTube. Vi viser dig lige vores egen video, mens vi venter. Så kan alle også se hvor flot det kan se ud.

Boligens tilbehør:
  • Vaskemaskine
  • Keramisk komfur
  • Køleskab
  • Emhætte
  • Kummefryser
  • Opvaskemaskine
  • Ovn
  • Stort fælleshus med multisal, storkøkken og legerum
  • Ladestander til El-bil
Beregn boliglån

*Ved at klikke her, accepterer jeg at blive sendt videre til Nordeas hjemmeside

Info

Rækkehus
Udbetaling 235.000,-
Ejerudgift/md. 5.220
Bolig (BBR) 128 m²
Værelser 6
Kælder 4 m²
Byggeår 2008
Energimærke
» Økonomi
Faste udgifter
Fællesudgifter 26.364 kr./år
Grundskyld 15.008 kr./år
Ejendomsværdiskat 17.325 kr./år
Husforsikring 3.830 kr./år
Skadedyrsbekæmpelse 114 kr./år
Ejerudgifter i alt 5.220 kr./md.
Variable udgifter
Vand 565 kr./måned
Varme 610 kr./måned
El 400 kr./måned
» Download Salgsopstilling (PDF)
» Download Vedtægter » Download Ejendomsdatarapport » Download Foreningens årsregnskab » Download Energimærke

Andre faciliteter

  • Internet
  • Cykelkælder
  • Loftrum
  • Sauna
  • Eget værksted
  • Egen parkering
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • Flere plan
  • Biograf
Boligen er vist 6.037 gange