EN STOR 5 VÆRELSES LEJLIGHED PÅ FREDERIKSBERG, SOM EMMER AF CHARME

H.C. Ørsteds Vej 50A, 1. th., 1879 Frederiksberg C - Ejerlejlighed

Kontantpris
Kr. 9.495.000

EN STOR 5 VÆRELSES LEJLIGHED PÅ FREDERIKSBERG, SOM EMMER AF CHARME

En imponerende, lys og rummelig herskabslejlighed står nu til salg på en central beliggenhed, nemlig på H.C. Ørsteds Vej 50A. Bag den flotte facade gemmer sig intet mindre end 153 m2 i en lejlighed hvor rumfordelingen er yderst praktisk med 4 store soveværelser og 2 sammenhængende, store luftige stuer

Boligen rummer den perfekte blanding af herskabelig charme og lækre, moderne elementer. I 2022 undergik lejligheden en gennemgribende renovering, hvor der bl.a. blev lavet nyt køkken, nye gulve og nye vægge. Tidligere, i 2018, har boligen desuden fået ny el, og senest, i 2023, blev badeværelset renoveret. Med andre ord skal I ikke røre en finger – men blot vænne jer til en tilværelse i lys, luft og luksus. Alt det får I med sildeben, smuk stukkatur, radiatorskjulere, strømlinede køkkenfaciliteter og dannebrogsvinduer i alt fra to til fire fag. Værd at bemærke, er at boligen ikke har nogle tætte naboer på hverken forsiden eller bagsiden af bygningen hvilket vil sige at lejligheden har masser af udsigt og lys.

Det begynder selvfølgelig med en entré. Her er skabsplads, og så åbner den også videre til en fordelingsgang. Det giver jer tilsammen adgang til det hele: fire værelser, et stort køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, et badeværelse med både badekar og bruseniche samt vaskefaciliteter og sidst et gæstetoilet. Planløsningen er fleksibel, hvilket vil sige, at I sagtens kan inddrage et værelse som endnu en stue en suite eller som kontor alt efter jeres præference, ligesom boligen også let giver plads til familien med to eller tre børn; store som små.

Der er desuden mulighed for privat parkering på foreningens egen parkeringsplads. Den flotte rødstensejendom har stået her siden 1901, og ud over boligarealet får I også adgang til en sydøstvendt altan, hvor I kan indrette med havemøbler: Her kan I sidde ude og nyde udsigten over kvarteret, og hvis I gerne vil dyrke det gode naboskab, kan I søge ned i fællesgården, der byder på fliseterrasse med bord og stole samt græsareal.

H. C. Ørsteds Vej er en aktiv handelsgade, hvor lokale og besøgende hver dag strømmer forbi for at besøge vinbaren, købe en croissant i Det Franske Conditori, vindueskigge i antikvariatet eller tage på besøg i Landbohøjskolens magiske haver. Kvarteret forener historiske bygninger med nutidens liv og farver, og I kan se frem til en bred pensel af tilbud inden for gåafstand. Metroen ligger 2 min væk og man kan gå til Søerne, indkøb, vinbarer og restauranter, mens nogle af landets bedste vuggestuer, børnehaver og skoler ligeledes findes nær ved. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.


Se boligen på Boliga.dk

Sælger har ikke tilføjet nogen steder til boligens lokalområde endnu

Her kan sælger vise sin egen boligvideo direkte fra Vimeo eller YouTube. Vi viser dig lige vores egen video, mens vi venter. Så kan alle også se hvor flot det kan se ud.

Beregn boliglån
Beregn her*
*Ved at klikke her, accepterer jeg at blive sendt videre til Nordeas hjemmeside

Info

Ejerlejlighed
Udbetaling 475.000,-
Ejerudgift/md. 1.706
Bolig (BBR) 153 m²
Værelser 5
Byggeår 1901
Etage 1.sal
Energimærke
» Økonomi
Faste udgifter
Ejendomsværdiskat 20.475 kr./år
» Download Salgsopstilling (PDF)
Boligen er vist 318 gange