Hornbæk, Humlebæk, Villingebæk Espergærde 20 min. til vandet
Hornbækvej 125, st., 3490 Kvistgård - Kolonihave
Kr. 1.300.000
Hornbæk, Humlebæk, Villingebæk Espergærde 20 min. til vandet
Åbent Hus med tilmelding.
11:00-11:30 søndag 01 december
MODERNE KOLONIHAVEHUS I KVISTGÅRD
Er du have- og naturglad? Så kan du oplagt investere i dig selv nu - dette skønne kolonihavehus er nemlig på bud i OF Kvistgård ikke så langt fra hverken Humlebæk eller Espergærde.
Der er nærmere bestemt tale om en lækker, moderne og komplet indflytningsklar sag til selv det mere kræsne klientel. Huset fremstår utroligt indbydende i sit mørke træ, og også haven bliver en oase i hele sommerhalvåret. Rundt om den solrige have er der plantet hæk, og der er sørget for flere vidunderlige miljøer at finde hvilepulsen i. Terrassens enkelte trin udgør i sig selv nogle oplagte loungeområder at indrette nær udebruseren, og dertil kommer græsset, der vil udmærke sig med vattæpper og kroketturneringer, mens andre vil sætte sig til rette på den lille grusgårdsplads eller oplagt netop på den store, sydvendte terrasse. Man kan næsten dufte grillen, når bøffer, asparges og majs lægges på gitteret, ikke sandt?
Åbner vi døren til det stilsikre hus, åbner vi døren til 50 flotte kvadratmeter. Loftet går til kip, og i hver sin ende er pladsen optimalt givet ud på to hemse. Til den ene side har du entréen og et disponibelt rum, mens husets anden ende byder på et stort badeværelse, der indbyder til hjemmespa og lange brusebade, og så har vi det allerbedste til sidst: køkken, alrum og stue i ét. Her fornemmer man virkelig lyset og luften takket være de store gulv til loft-vinduer og ydermere ovenlysvinduet, og det gastronomisk interesserede menneske vil elske at stå i køkkenet, for faciliteterne er langt, langt ud over, hvad normalen er i gængse kolonihavehuse. Glæd dig kun.
Som andelshaver i OF Kvistgård bliver du en del af en gæstmild og dejlig fritidshaveforening fuld af haveglade mennesker i alle aldre. Du kommer til at nyde godt af et spritnyt renoveret klubhus, hvor der er mulighed for samling, social aktivitet, fredagscaféer, sommerfester og deslige arrangementer. Der er hverken langt til indkøb, stationen, golf, sø, skov eller kyst - sidstnævnte er omtrent 20 minutter væk på cykel. Måske du i samme ombæring skal have årskort til Louisiana, som ligger lige ved vidunderlige Humlebæk Havn?
Ligeledes er der kun ca. 15 min til Hornbæk, hvor der afholdes havnefest, Villingebæk, minigolf for børn i Dronningmølle, 5. min. fra Simons golfklub, Marinelyst spa i Helsingør og 25 min til fiskerlejet i Gilleleje. Placeringen af huset er unik, fordi det ligger med en afstand til ovenstående på under 30 min.
Hornbækvej 125, Hus A18. 3490 Kvistgård
Sælger har ikke uploadet en plantegning af boligen endnu
Sælger har ikke tilføjet nogen steder til boligens lokalområde endnu
Her kan sælger vise sin egen boligvideo direkte fra Vimeo eller YouTube. Vi viser dig lige vores egen video, mens vi venter. Så kan alle også se hvor flot det kan se ud.
Info
Haveafgift | ikke oplyst |
---|---|
Bolig (BBR) | 60 m² |
Værelser | 3 |
Grund | 300 m² |
Byggeår | 1016 |