Kæmpevilla - bo her for 3500 alt inklusive - eller bo to familier
Holmevej 5, 4390 Vipperød - Villa
Kr. 3.895.000
Kæmpevilla - bo her for 3500 alt inklusive - eller bo to familier
Kan man få en velholdt villa på 245 kvm i energiklasse A med otte værelser - plus flere stuer, 3 toilet/bad, 2 køkkener m.v. - som kun koster dig 3500 kroner om måneden - alt inklusive - også dit forbrug og internet m.v. - Og så bare 45 minutter fra Valby og 51 minutter fra København H med direkte tog?
Beregningerne er private og med forbehold, men sælgers resultat af sin udlejning af de 100 kvadratmeter på første sal har gjort ejerskabet utroligt billigt for sælger, der selv er udflytter fra København og har boet i huset i cirka 20 år med kone og tre børn - og helst var blevet boende, hvis logistikken passede hans nye liv stadig.
Udlejning er oplagt, fordi der er totalt lydisoleret mellem etagerne. Man vælger selv sin overbo, som i øvrigt kan opsiges med kort varsel, fordi loven beskytter udlejere, når de selv bor i et hus, som kun har én udlejet lejlighed.
Huset er isoleret med ca. 200 mm. og har trelagsglas næsten overalt.
Der følger et stort solcelleanlæg med.
Huset opvarmes med nyeste energiklasse luft-til-vand varmepumpe. Faktisk er det også muligt at bruge gas, da husets ejer ikke nænnede at tage det nye gasfyr ned, så det sidder direkte på samme opvarmningsstreng som varmepumpen - og kan være en god nødløsning, hvis du ikke vil være afhængig af én energikilde alene.
Huset ligger kun 50 meter fra et stort fællesområde med plæner og stier rundt bag byens villaområder - og ca 300-500 meter fra stationen, skolen, hallen, idrætsanlæg, hundelegeplads, børnehave, vuggestuen og DagligBrugs. Lidt længere væk finder du Netto, Pizzeria, Fruerskoven og Tempelkrogen med Danmarks hyggeligste bådlaug.
Du vil nok også bruge Holbæk (6 minutter med toget), som i dag er en af provinsens mest veludviklede kulturbyer med alt i shopping samt biografer, teatre - og ikke mindst en havn, hvor der er streetfood og masser af liv hele året. I Holbæk findes også en strand, hvis du da ikke hellere vil benytte en af de naturskønne strande i Hornsherred eller måske bade i Maglesø, der ligger i omgivelser, som minder om Sverige.
Husets billeder taler for sig selv. Det helt store aktiv ved stueetagen er dagligstuen med udsigt over kvarteret, fordi huset ligger højt. Familien er tæt samlet altid her - inde eller ude i den nemt håndterbare have, der i øvrigt også har et lille halvtag, hvor man kan sætte sig en regnvejsdag.
Hvis man inddrager entréen, så har huset otte værelser, der alle er rigtigt gode, heraf altså fire på hver etage.
På første sal er der i øvrigt en meget stor walk-in garderobe, som kan bruges aktivt. Der er også et stort loft, som kan bruges til opbevaring.
Huset har et tilknyttet isoleret skur, som er praktisk, hvis man har en hobby, skal reparere cyklen m.v.
Bemærk: I prisen på de 3500 er indregnet, at du kan forhandle et afslag på 100.000 kroner. Køber du til udbudsprisen, bliver nettoudgiften cirka 500 kroner højere pr. måned.
Sælger har ikke tilføjet nogen steder til boligens lokalområde endnu
Få hjælp og vejledning til finansiering af dine drømme
Info
| Udbetaling | 195.000,- |
|---|---|
| Ejerudgift/md. | 2.854 |
| Bolig (BBR) | 245 m² |
| Værelser | 10 |
| Kælder | 0 m² |
| Grund | 736 m² |
| Byggeår | 1965 |
| Energimærke |
Faste udgifter
| Grundskyld | 6.868 kr./år |
|---|---|
| Ejendomsværdiskat | 9.477 kr./år |
| Husforsikring | 9.000 kr./år |
| Renovation | 5.000 kr./år |
| Grundejerforening | 1.000 kr./år |
| Skorstensfejer | 1.000 kr./år |
| Kabel TV | 400 kr./år |
| Skadedyrsbekæmpelse | 1.000 kr./år |
| Andre udgifter | 500 kr./år |
| Ejerudgifter i alt | 2.854 kr./md. |
Variable udgifter
| Vand | 100 kr./måned |
|---|---|
| Varme | 800 kr./måned |
| El | 1.300 kr./måned |
| Gas | 100 kr./måned |
Åbent hus
- Søndag d. 4. januar 12:00-13:00

